
Belysningsrådgivning – kvalificerede valg giver bedre lys
Vi arbejder for at forene de arkitektoniske ideer og den praktiske implementering. Vores belysningsrådgivning og design tager afsæt i det arkitektoniske udtryk og samtaler med bygherre og arkitekten, for derved at opnå en helhed i arkitekturen og dens funktionalitet
Faglig sparring skaber bedre løsninger - både teknisk og arkitektonisk
Bag LEGIO Architectural Solutions står et erfarent team af arkitekter og lysdesignere, der med udgangspunkt i kundens ønsker, skaber unikke løsninger. Vores belysningsrådgivning bygger på en solid baggrund af mange års erfaring, æstetisk sans og teknisk indsigt. Fra idéudviklingen til et færdigt, skræddersyet resultat - vi slipper ikke projektet før vi er i mål.
Lys indtænkes tidligt og bidrager til funktion, oplevelse og hjemmets identitet
Hvis du vil prioritere lyset i dit hjem, bør du inddrage lysplanlægning på et tidligt tidspunkt. Udover ønsker og ideer, er opgaven med lysplanlægning at undersøge omstændighederne og kravene i et rum og derefter planlægge lyskilderne optimalt og individuelt.
Fra indledende behov til lysmæssige valg
Vores belysningsrådgivningen begynder altid med at forstå boligens rum og disses funktion. Ved det første møde gennemgår vi projektet med henblik på at få den nødvendige viden om arkitekturen og indretningen for dermed at kunne definere de særlige funktioner som lyset skal opfylde. Ud fra bygherres ønsker defineres projektets indhold og omfang.
Sparring igennem hele projektet
Vi sætter en ære i at være med hele vejen, og går langt for at skabe resultater som vores kunder kan være tilfredse med. Legio fungerer som sparringspartner gennem hele projektet, og vores rådgivning er ofte en løbende dialog med projektets involverede parter for at sikre at der er sammenhæng mellem idé, intention og det færdige resultat.
Helhedsorienteret belysningsrådgivning – teknisk, æstetisk og ansvarligt
LEGIO stræber altid efter at levere hele løsninger så alt i boligen spiller sammen på bedste vis. Vi er alle arkitekter med erfaring, grundighed og professionalisme inden for området, så vi kan vurdere hvilken designløsning, der fungerer bedst. Det gælder både i forhold til æstetikken og funktionaliteten af lyset. Samtidig sikrer vi os altid, at de tekniske installationer i boligen er i orden ift. den ønskede belysning.