Om LEGIO

LEGIO er en virksomhed der forener arkitektens visioner og ideer med den praktiske udførsel af et projekt. Med udgangspunkt i kundens ønsker, kan vi varetage hele processen fra ide-udvikling til overdragelse af det færdige projekt. Vi står for den ultimative løsning inden for eksklusiv arkitektur og design. Vores arkitektoniske sans for detaljer og overflader samt store tekniske indsigt gør os ofte til den foretrukne sparringspartner. 

Vi lægger en stor ære i, at vores rådgivning løfter projekterne til et højere niveau, både gennem vores faglige kunnen, men også gennem vores solide kendskab til de forskellige produkter og løsninger, som vi anvender i projekterne. Den røde tråd er – og har altid været – at levere en skræddersyet og æstetisk løsning på allerhøjeste niveau. Vores kompromisløse tilgang til opgaven samt et team af dedikerede medarbejdere & samarbejdspartnere – i skøn forening med hele paletten af spændende produkter fra vores leverandører – gør LEGIO til det helt rigtige valg, når I ønsker en anderledes & eksklusiv løsning.

Vi er to partnere

Rasmus Fredsted er arkitekt og beskæftiger sig med mange typer opgaver, men overvejende projekter hvor æstetik og høj detaljeringsgrad er i fokus. Ved gennem en årrække at have udført opgaver for kunder, der ønsker det særlige, har han opnået kompetencer, der får opgaverne konkretiseret på et højt niveau, ud fra en unik tilpasset palette af arkitektoniske virkemidler. 

Karrieren startede hos Arkitema i 2005, hvor han blandt andet deltog i det restaureringsfaglige projekt vedrørende Frederik d. 8’s palæ. Sidenhen er det i eget regi blevet til mange ombygninger af villaer, nybygninger af villaer, sommerhuse og enkeltstående designopgaver m.m. I 2012 -13 var han ansat hos Bjarnhoff og var ansvarlig for firmaets eksklusive showroom i Bredgade, hvorfra han designede unikke oplæg inden for belysning og interiør. Gennem sit virke som arkitekt har det altid været den private kunde og boligen, der har været passionen, kontakten direkte til bygherre og dermed at være en del af kundens rejse fra streg til deltagelsen på byggepladsen.

Peter Røstbjærg er projektleder og byggestyrer, og er ansvarlig for realiseringen af projekterne. Peter sørger for at projekter leveres rettidigt samt i aftalt kvalitet og til den aftalte økonomi. Der er ikke 2 byggeprojekter, som er ens, så stram styring og brug af nøje udvalgte håndværkere er nøgleordene for succesfuld levering. 

Peter startede sin karriere i reklame- g mediebranchen for siden at arbejde som marketing konsulent i et mindre internationalt konsulenthus. Rollen har altid været projektleder – hvad enten det gjaldt en kampagne, der skulle udvikles på bureauet, eller et projekt der skulle gennemføres for en større multinational industrivirksomhed. Peter har således mange års erfaring med styring af komplicerede processer med mange interessenter – de sidste 12 år i byggebranchen som selvstændig hovedentreprenør.