Bocci

Det canadiske designfirma, Bocci, blev grundlagt i 2005. Hver lampe er et kunststykke i sig selv, og selvom virksomheden siden starten har været i en rivende udvikling, har Bocci valgt ikke at outsource produktionen, og den dag i dag foregår al produktion på selvsamme fabrik i Vancouver. Virksomheden råder blandt andet over et fuldt udstyret glaspusteri i samme bygning som deres kontorer, lager og tegnestue. Bocci startede ud med at lancere deres første produkt, 14 series, som blev en øjeblikkelig succes og samtidig en tidsløs klassiker. I dag består Bocci’s univers af en stadigt voksende portefølje af moderne design, og udover 14 series, findes der i dag 16, 19, 21, 22, 28, 38, 57 og 73 series.

Læs mere her: www.bocci.ca